• Fragt fra 35,-
  • Fri fragt ved køb over 499,-
  • Gratis retur
  • Hurtig levering
  • 14 dages fuld returret
  • Worldwide Shipping
  • Kundeservice 21 18 83 22
Indtast din søgning
 

Wheat

Wheat blev grundlagt i 2002 af Charlotte & Peter Galsgaard.

Charlotte Galsgaard er selv chefdesigner og med sine klassiske linier, lyse farvekombinationer og originale mønstre viderefører hun den skandinaviske designtradition.

For Charlotte er børnene altid i fokus. Som mor til tre børn er hun opmærksom på de specielle hensyn, der skal tages til børnetøj. Hvert design er tilpasset børns præmisser. Justérbar elastik, tilpas vidde og naturlige materialer er med til at sikre hvert barns bevægelsesfrihed.

Ved at gå med Wheat tager vores børn del i den skandinaviske livsstil, der vægter kvalitet og komfort.
Designets stærke identitet har sammen med Charlottes tætte kontakt til både produktion og salg ført til en velorganiseret succesfuld organisation, der vokser støt sæson for sæson.

 

Wheat er klassiske linjer og skandinavisk design

I dag produceres tøjet med sans for de små detaljer, de justerbare elastikker og ud fra et miljøvenligt perspektiv. Samarbejdspartnere og materialer er nøje udvalgt af Charlotte selv, og hun går ikke på kompromisser med hverken produktionsfaciliteter, materialevalg eller innovative tiltag i fremstillingsprocessen. Virksomheden vokser løbende sæson for sæson, og kollektioner sendes ud flere gange om året. Charlotte sidder i dag udelukkende med design af nye kollektioner.
 
Wheat fremstiller børnetøj til både drenge og piger i baby og junior segmentet.
Kollektionerne bærer præg af klassiske linjer, spændende farvekombinationer og originale mønstre, som skal videreføres gennem Wheat. Tøjet strækker sig over en bred palette fra teknisk termotøj, til regnjakker, badetøj og heldragter. Kort sagt - Wheat klæder dit barn på. 

Fælles for alt Wheat regntøj er, at det er justerbart. Elastikker er tilføjet hele vejen rundt, og det betyder at ærmer kan justeres, og det samme kan bunden. Hætten er aftagelig og sættet er vindtæt. Charlotte Galsgaards tanker omkring praktisk, smart og justerbar beklædning kommer til forståelse. Det er praktisk sort, fremstillet i et klassisk polyuretan og med sættet følger en praktisk pose med refleks og elastik, som gør regntøjet nemt at pakke ned. Regntøjet kan tilpasses, justeres og har til fuldt formål at skabe bevægelighed. Børn skal være bevægelige, og det samme skal tøjet, som de bærer. Det er to ting, som følger hinanden. 

Heldragterne fra Wheat er fremstillet i 95% økologisk bomuld, og er nem at give barnet på. Designet er tilpasset små børn, og har trykknapper på skuldrene, hvilket gør det nemt at tage af og på. Dertil skal nævnes, at flere af heldragterne er fremstillet i klassisk merinould, som er et rigtig godt materiale til når man skal holde på varmen.